Juniortræning 2025

Juniortræning er for alle medlemmer i Herning Golf Klub der er til og med 18 år.
Er du ny? Så er du velkommen til at prøve gratis, for at se om du kan blive bidt af golf!

Vi glæder os til sæson 2025!

Børnegolf - 4 til 9 år

Børnegolf er for de yngste og nyeste juniorer. I Herning Golf Klub kalder vi den gruppe for Bambier.

Bambitræning foregår om mandagen kl. 17-18 og alle er velkommen. 
Træningen foretages af vores PGA træner Mads Holst sammen med frivillige forældre og ældre juniorer. 

Vi larmer, leger, hygger, laver ballade og til tider spiller golf. 
Børnegolf handler mere om leg og sjov, hvor golf er omdrejningspunktet med motorisk læring, end teknisk sving træning.
Se datoer for træning her.

(Første træning er mandag d. 7. april 2025)

Ungdomsgolf - 10 til 18 år

U14

U14 er for de unge juniorer i alderen 10 til 13 år. 

U14 foregår om tirsdagen kl. 16:30-18 og alle er velkommen. 
Træningen foretages af vores PGA træner Mads Holst sammen med frivillige forældre og ældre juniorer, der skal hjælpe nye juniorer.

Vi hygger, laver ballade men med meget mere golf indblandet. 
Der udfordres med motorisk læring og vi påbegynder den tekniske sving træning, hvor der samtidig introduceres små konkurrencer og personlig-udvikling får mere opmærksomhed.
Se datoer for træning her.

(Første træning er tirsdag d. 1. april 2025)

U19 Træning

U19 er for alle juniorer i alderen 14 til 18 år. 

U19 træning foregår om tirsdagen kl. 16:30-18 og alle er velkommen. 
Træningen foretages af vores PGA træner Mads Holst.


Der sættes højere fokus på den tekniske sving træning, personlig udvikling og vi træner efter at kunne spille bedre golf. 
Se datoer for træning her.

(Første træning er d. 1. april 2025)

Torsdagsspil

Torsdagsspil er en ugentlig tur ud på banen med Rita og er hver torsdag kl. 16-18.
Til torsdagsspil bliver juniorerne sendt ud med det formål at vi bliver bedre til at spille rigtige golfrunder - det kræver ikke banetilladelse!

Tilmelding på GolfBox under "klubturnering"

Vi skal bruge frivillig hjælp om torsdagen - kontakt Mads eller Rita hvis du ønsker at hjælpe! 
(Det påkræves ikke at du kender eller spiller golf!)

Se datoer for træning og spil her.

Har du spørgsmål til vores træning?

Du er altid velkommen til at kontakte træneren Mads Holst.
+45 92909035
shop@herninggolfklub.dk

keyboard_arrow_up