Parkbanen er Herning Golf Klubs 18-hullersbane. Det er en udfordrende bane med vand i spil på alle huller. Det er en par 72 bane. Vi glæder os til at give jer en unik golfoplevelse på Jyllands måske smukkeste Parkbane.
Banen er placeret i umiddelbar nærhed af Hernings bymidte, hvilket man dog ikke mærker til ude på banen, idet størstedelen af hullerne er omgivet af træer.
Banen er flad og derfor nem at gå, men udfordringerne er mange. Der er søer og åer, der skal undgås og skov, der skal spilles ud af, hvis man kommer på afveje.
Baneguide
Teestederne er markeret i forhold til banelængden for det pågældende teested.
Course Management
Her finder du en guide til at komme rundt på parkbanen på en måde, der gerne skulle spare dig for nogle slag og give dig en god oplevelse.
Dresscode
I Herning Golf Klub ønsker vi at værne om golfens traditioner - det gælder også påklædning.
Vi forventer derfor, at man har almindeligt pænt tøj på, når man færdes i golfklubben.
Af respekt for spillet ønsker vi ikke: Undertrøjer, forboldtrøjer, soltoppe, korte shorts, badeshorts og joggingtøj på vores golfbane.
Tordenvejr
Det er livsfarligt, når det tordner på en golfbane!
Trækker det op til tordenvejr, skal du derfor tage det alvorligt - og straks søge mod klubhuset eller en af vores lynhytter der er at finde ved hul 4 tæt ved teested 50/54, hul 8 tæt ved teested 58 og hul 14 teested 50.
Driving range og runddel ved klubhus er IKKE lynsikret!