Vi byder velkommen til sæson 2024
Vi har 3 begynderstarter tilbage i år:
- Hold 2 starter søndag den 21. april
- Hold 3 starter lørdag den 1. juni
- Hold 4 starter lørdag den 17. august
Ring 40 422 422 - eller kontakte os på info@herninggolfklub.dk hvis du allerede nu vil reservere en plads i og høre hvordan du evt. kan udfylde ventetiden.
Klik HER for indmeldelsesblanket.
Herning Golf Klubs begynderudvalgs fornemste opgave er at hjælpe dig godt i gang med golfsporten, ikke blot teoretisk men også socialt. Vores opgave er kort sagt få dig til at spille golf - ikke forhindre dig i det.
Vores mission er:
At byde nye medlemmer velkommen til Herning Golf Klub såvel teoretisk, teknisk og socialt.
At formidle og indføre nye medlemmer i golfens glæder, regler, etik og udtryk, men også give begynderne lyst til at blive medlem af Herning Golf Klub og på sigt indgå som aktive medlemmer i diverse udvalg, klubber i klubben og ikke mindst bidrage til et rigt og godt klubliv.
At tilbyde et forløb som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og tilpasses derefter.
At animere begynderne til at træne og ikke mindst fortsætte træningen – også efter begynderforløbet.
At gøre den enkelte nybegynder til ambassadør for HGK og aktivt være medvirkende til at tiltrække nye medlemmer.
Vores vision er:
At tilbyde Danmarks (måske) bedste begynderforløb
Da jeg tilmeldte mig begynderforløbet var min tanke at det hele nok kun drejede sig om teknik, træning og teori. Men det viste sig at være meget mere end dét! Det var nemlig også følelsen af at blive modtaget i et fællesskab hvor det sociale vægtes højt.
Modtagelsen i Herning Golfklub er ganske enkel unik! Begynderudvalget, Pro’er og frivillige står klar til at hjælpe, guide, opmuntre og motivere dig gennem hele forløbet.
Mødet med andre nybegyndere gav en helt speciel fællesskabsfølelse og der var masser af smil og god snak undervejs.
Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre start på golfen!
TAK til Herning Golfklub som helt sikkert har Danmarks Bedste Begynderforløb!
Anne Mette Stampe - hold 1 - 2021
”Efter at have gennemført begynderforløbet i Herning Golfklub, føler jeg mig rigtigt godt klædt på til at få mest ud af mine mange timer på golfbanen.
I klubben bliver der taget hånd om alle aspekter af golfspillet : teknik, regler, traditioner og ikke mindst det sociale fællesskab.
Helt fra begynderweekend, over træning, til kaninmatcher, sørger alle omkring dig for en god oplevelse. Begynderudvalg, PRO’er og andre medlemmer af klubben giver en varm velkomst, og der bliver taget hånd om alle, uanset niveau, alder og køn.
Er du ny til sporten eller blot nysgerrig på golf, kan jeg varmt anbefale begynderforløbet i Herning Golfklub. Men pas på … det er meget vanedannende….”
Stig Meyer Jensen, Hold 2 2019
Herning Golf Klubs begynderudvalg
Først og fremmest velkommen og tillykke med at du har valgt et begynderforløb i Herning Golf Klub.
På denne side kan du finde oplysninger om forløbet, link til vigtige værktøjer, lidt om tilværelsen som kanin, udtalelser fra tilfredse kursister og ikke mindst menneskerne bag udvalget.
Mangler du info, synes noget kunne være bedre eller blot input, så er du altid velkommen til at kontakte formanden, Michael Handberg på 2266 1898 eller michael@thranehandberg.dk