Nyheder


VUPTI træning

24. marts 2022

Skal du have ny inspiration i din træning i 2022 sæsonen, så se her ....

Sæsonen 2022 begynder så småt at tage sin form med dejligt solskin og fuglene kvidrer. Så er det også vores tur i trænerteamet til at kvidre lidt. I 2022 vil vi introducere VUPTI træning, som et nyt tiltag for alle medlemmer, der ikke kun har lyst til at lære den gængse teknik til spillets facetter, men også lære, hvordan man kan håndtere situationer, der ikke altid bliver instrueret i. Det er sjældent, at golfspillere altid ligger i Fairway eller på green. Der kan komme tidspunkter på runden, hvor I skal udføre et slag, som I ikke er helt klar over, hvordan skal håndteres.
 
Her kommer VUPTI træning, som er et koncept, der indgår i den kategori, der hedder gruppe- eller holdtræning á maks. 5 deltagere pr. hold, og kan handle om lige fra hvordan og hvad vi skal gøre ved et dårligt leje, slå flat ud under et træ, generere mere længde på køller eller hvordan vi bliver bedre til at forstå hældninger på greens.

Se inspirationsvideo HER
 
Du finder VUPTI træning i 123booking, og vil være tilgængelig de fleste af ugens dage på forskellige tidspunkter hele dagen. Dagens træning vil være beskrevet i titlen og når I klikker på træningen.
 
VUPTI klippekortet koster Kr. 450,- og udløser 5 klip. Hver VUPTI træning koster 1 klip og har varighed på 60 min. Kortet kan KUN bruges til VUPTI træningsholdene. Det almindelige klippekort/allerede købte klip, kan bruges til alt undervisning.

Vi glæder os til at se jer på træningsbanen!
 
Mvh
Nicolas og Meik

Tilbage

keyboard_arrow_up